onsdag den 18. august 2010

Strikkefestival

i næste måned - vi er klar. Nu har Ann og jeg for første gang tilmeldt os med overnatning. Det skal nok blive godt, jeg glæder mig ihvertfald:-)
Så skal skulderen bare lige på plads igen - den har nemlig været noget generende på det sidste - har sågar været hjemme et par dage, for at give den helt ro! Dvs. ingen strik, ingen hækl, slet ingen ting - det er jeg altså ikke god til!

søndag den 15. august 2010

Coral med Model :-)


ja ja hvis man ser bort fra den trætte model :-) Jeg ved ikke helt hvad der sker for de rystelser når jeg tager billeder af mig selv!

lørdag den 14. august 2010

Coral


Et stk Coral fra Amimono er netop hevet af pindene.
Jeg lover at I får et nyt billede imorgen - i dagslys og med en model i:-)
Livet er smukt og jeg er glad for at leve det! - Kan det næsten blive bedre. Effter en hård vinter/forår, har det vist sig at vende - jeg tror at resten af året bliver smukt!!!

søndag den 1. august 2010

På tide med en hilsen

3 måneder gik der pludselig - det er lidt vildt!
Men der er godtnok også sket meget på de måneder. Karl-Emil og jeg er endelig blevet alene i hytten. Det nyder jeg. Vi hygger og har det egentlig bare rigtigt godt.

Så er der faldet ro på min arbejdssituation. Jeg er blevet ansat som daglig leder i den børnehave jeg arbejder i - lige hvad jeg ønskede - så det ku jo ikke være bedre!



Derudover har der godt nok været mange tanker om jeg gad fortsætte med bloggen. Jeg har jo konstant dårlig samvittighed, over ikke at få skrevet på den! Og det er vist ikke første gang jeg skriver det!
Men nu blev jeg endelig færdig med ms. Bezzy - og den skulle altså vises frem - for nøj et arbejde. Jeg har været så træt af at strikke de ærmer - at jeg flere gange har været ved at trævle den op - men men men Den er jo fantastisk! Jeg glæder mig til vinter, hvor jeg skal ha den på over sorte gamacher!!!
Nå vi ses igen ligepludslig!

lørdag den 8. maj 2010

FEST????

Lige om lidt går turen til Saltum - om jeg glæder mig??? Det tror jeg nok:-)

lørdag den 24. april 2010

Miss Bezzy

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at købe Miss Bezzy fra Geilsk - To røde farver og så bare rundt og rundt - I love it, som Ole Henriksen ville ha sagt. Jeg tror den bliver et hit - og GUD hvor jeg elsker at strikke i Geilsk tynde uld, det er så lækkert at sidde med i hænderne!

Jeg prøver lige at gøre den færdig inden jeg laver noget som helst andet strik - OK???? Holder i mig op på det, hvis jeg viser andet frem først?

Så kom jeg forresten til at gå lidt amok den anden aften, jeg købte lige 4 NONI opskrifter mums. Jeg glæder mig til de kommer!

Ellers flyver tiden afsted, med job - hvor vi har omstrukturering, det er spændende skulle jeg lige hilse og sige, men kan også godt være lidt frustrerende!
Og så snart solen viser sine stråler, springer vi jo, som små gazeller, ud i haven.

søndag den 28. marts 2010

Hej fra mig

Trods diverse elendigheder, har jeg det faktisk rigtigt godt. Og så varmer det så ufatteligt med jeres dejlige kommentarer til mit sidste indlæg!

Lidt er der også kommet fra hånden siden sidst!
en lille kjole fra Geilsk strikket sidelæns, og mon ikke også det er det den hedder?
Jeg nåede desværre ikke at få taget billeder af den med knapper, inden min veninde havde overtaget den;-)


Til min egen guldklump har jeg lavet en svinedreng - dog uden haler, jeg synes bare ikke de passer til mit temperement!