fredag den 6. februar 2009

torsdag den 5. februar 2009

Tiden går og går

Og vi ramler ind i den ene sygdom efter den anden.... Nøj hvor er jeg træt af snot, hoste, feber, pinex osv.... Der sker derfor ikke en masse her på blogen.

Jeg hækler på livet løs, på min Babettes blanket - Min bedre halvdel har længe ønsket et meget farverigt sengetæppe. Et Babette er ikke ret stort i det bomuldsgarn jeg hækler i, så der skal hækles nogle stykker, før det er stort nok til dobbeltsengen.. Men hyggeligt er det.

Første gang jeg så pay-it forward legen, synes jeg det var en meget sød idé, jeg meldte mig, og fik aldrig en hujenes fis ud af det - ØV at man sætter noget igang når man ikke gider følge op på det - Altså man kan jo så sige at held i uheld er at der heller ikke var nogen der meldte sig hos mig.
Men jeg er gerne med igen, så jeg melder mig på banen hos Julia

Reglerne er
-Jeg lover at sende en fin hjemmelavet gave til de første 3 personer, som skriver en kommentar her, og som vil være med til at sende gaver på vandring.
Jeg ved endnu ikke hvad gaven vil være og jeg kan ikke love, at du får den i morgen eller i næste uge, men du får den inden der er gået 365 dage - det lover jeg!
Det eneste jeg beder dig om at gøre til gengæld, er, at du selv sender 3 gaver på vandring ved at give det samme løfte på din egen blog.

Så kom vær bare med:-)