onsdag den 25. november 2009

En dejlig aften

Det var hvad jeg havde igår! - Med to dejlige piger, der har den samme passion som jeg! Ahhh hvor vi strikkede og snakkede:-) Skønt.

Jeg mangler kun ærmerne på min Eng - det blir skønt at få den færdig.
Billeder skal der nok komme, bare ikke lige nu! Jeg gider ikke lette mig fra fifaen:-)

søndag den 22. november 2009

Jeg er rystet

Tænk at blive hængt ud på Facebook, bare fordi man passer sit arbejde!
Jeg er simpelthen måløs, men også rasende! - Jeg er så pisse rasende at jeg har lyst til at gøre alt muligt. Jeg har lyst til at råbe og skrige, og skælde eder og forbandelser!
Hvad fanden bilder sådan en nar sig ind?
Jeg kan simpelthen ikke begribe at man kan finde på at opføre sig sådan. Jeg troede helt ærligt at vi var voksne mennesker. Men sådan er det åbentbart ikke! Jeg er skuffet!
At man kan blive ked af det og såret er en ting. Men at have så svært ved at skelne mellem arbejde og privatliv, det gør mig dælme sur!

- Men man skal vælge sine kampe med omhu - så det må være her jeg får luft!

onsdag den 18. november 2009

SÅDAN

Jeg er ret meget tilfreds med udfaldet af gårdsdagens valg!

lørdag den 14. november 2009

Fredag blev væk

Men det var intet desto mindre en dejlig dag!
Efter en lettere trættende arbejdsdag, kom min dejlige veninde på besøg - hun havde nok hæklet tæt på 100 lapper, som jeg skulle hjælpe hende med at sy sammen til en Babette!

Skøn aften med masser garn, vild med dans, rødvin og god kage fra mormor!

torsdag den 12. november 2009

Lykken er også...

Skønne kollegaer, stjerneskud, hvidvin, sparring, latter, fnisen, pjatten og at ku få lov til at hælde vand ud af ørene til nogen, der gider høre på!

onsdag den 11. november 2009

Lykken er.....

Når ens to-årige pludselig begynder at lege rolleleg.
Den stakkels hoppeko, får pludselig skældud fordi den står oppe på bordet - Ned! og Fy!
Skal du op i barnevognen!...... GIsp er det virkelig det vi siger?

tirsdag den 10. november 2009

Spindefri

Kan man få det?
Jeg har haft en fantastisk dejlig fridag, bedre end meget længe. Svigermor har været på besøg, vi har spist and, risalamande osv.
Og sidst men ikke mindst syntes hun at det var på tide at jeg lærte at spinde! Først på håndten, for ligesom at få fornemmelsen i hånden. - Se hvad jeg har lavet:-)


Dernæst på en rok - hun havde købt for 25,-
Karl-Emil var hurtig til at finde ud af at dreje med hjulpet - man kan vel aldrig blive garntosset tidligt nok?


mandag den 9. november 2009

Immervæk

Idag tog jeg tidligt fri - bare fordi jeg trængte!
Jeg har også fri imorgen, sammen med sønnen.- Så skal vi forberede And til Mortensaften - sammen med svigermor.
Nå men idag da jeg tog tidligt fri, kørte jeg til Hadsund, for at se en butik der hedder Immervæk
jeg kan kun sige WAUW - Hvis i kommer forbi - så tag endelig derind. Den er virkelig et bsøg værd.
De forhandler en lille smule garn, og ellers brugskunst især Jeanne dárc living som jeg bare er blevet helt syg med.

Ja der kom så lige en lille reklame!

søndag den 8. november 2009

Dejlig weekend

En dejlig weekend er ved at være ovre.
Og den har næsten været gratis - eller hvad man nu skal sige, når de planer man havde blev aflyst.
Totalt hygge dag - i går.
Og da det jo var meningen at vi skulle ha været afsted, så pakkede guldklumpen og jeg bilen og tog på tourne!
Først frokost hos mine bedsteforældre, så kaffe i Kandestederne, hos gode venner, og sidst men ikke mindst aftensmad hos mine forældre i Skagen.
Nu vel hjemme, kan man lige tage en enkelt pind eller to, inden sengen kalder!

lørdag den 7. november 2009

Strikkerier

For at jeg ikke bare skriver for at skrive - kan det da være at jeg skulle vise frem, hvad jeg har gang i lige nu! En Blomstereng af Ruth Sørensen - jeg købte både kauni garn og opskrift på strikkefestivalen i Svenborg! - Det er et af de projekter der ikke haster - men indimellem tager jeg en pind, fordi det er hyggeligt, og fordi jeg tror det bliver til et mega flot slumretæppe.
Så er der engen af Annette Danielsen. - Den strikker jeg meget på. Jeg glæder mig til at kunne trække i den dejlige lange cardigan. Farven kommer desværre ikke til sin ret her på billedet. Den er lidt mere lyng og varm. Jeg strikker den i Isager garn, Tvinni og alpaca - den blir et hit. Dejlig varm og blød. Garnet købte jeg på Island! Dog var det ikke særligt billigt, men normal pris.

Indimellem det hele blir der naturligvis også produceret lidt julepynt. Juletræet er færdigt. Englen mangler vinger og en tur i vaskemaskinen.

Sidst men ikke mindst hækler jeg på et stk. Babettes blanket - det skal være stort nok til at kunne bruges til sengetæppe. Jeg er næsten færdig med nr. 2 ud af 6 hele tæpper som skal sys sammen til sidst!
God weekend til alle



fredag den 6. november 2009

Mums

En lækkerbidsken der har overgivet sig!

Kan det mon lykkes

Altså at skrive noget interessant, hver dag, BARE én måned???
Og synes I det er interessant? Eller er det bare for egen skyld?
Ja men jeg synes ihvertfald det er sjov - og så er den jo egentlig ikke så meget længere!

Fredag d. 6. nov. dejligt lige om lidt er der weekend! Og så vågner man med det sindsygeste hold i nakken! Øv

torsdag den 5. november 2009

Mig tid

Har haft en 12 timers vagt. Indeholdende personalemøde!
Glædede mig til at kunne komme hjem til min lille guldklump! Gemalen havde lovet at gemme putningen til mig - ja jeg synes altså det er hårdt ikke rigtigt at ha set ham idag!
- Men når kl. så bliver 22 og den 2-årige STADIG ikke sover - så blir man træt!

Hvornår er det MIG-tid?

onsdag den 4. november 2009

Så lykkedes det!

Min blogliste virker - jaae!

ER det ikke bare skønt når noget virker?
Jeg har idag været hos min chef - hvor jeg fik ros. Dels fordi hun synes jeg klarer lederjobbet godt, men også fordi jeg har afleveret en fin pædagogisk kontrakt.

Spørg mig om jeg stråler? DET TROR JEG NOK!

På hobby fronten, er der, udover engen, gang i lidt juleri - jeg er nemlig igang med små juletræer og engle efter kastanjestriks opskrift.
Billeder følger

tirsdag den 3. november 2009

opdateret

Det er hvad jeg har gjort med min blogsliste - men er der egentlig nogen der ved hvordan man laver sådan en liste ude i højre side, hvorpå den viser, hvornår bloggene sidst er opdateret?

Jeg har været på konference om noget pædagogik idag - det udløste lige et par timers strikken på min Eng af Annette Danielsen!

mandag den 2. november 2009

MORMOR

Så kommer man nok så træt hjem fra arbejde,
Men så ringer min dejlige 79 årige mormor - og minsandten om hun ikke lige skal komme forbi og ordne noget strygetøj??????

INTET MINDRE END FANTASTISK

TrætZZZZZ

Puha jeg synes indimellem det kan være hårdt at have en lederstilling. Jeg elsker ansvaret, og den pædagogiske udvikling, men jeg synes bare ikke det er særligt fedt at skal være den "lede" som irettesætter, og fortæller når tingene ikke er som jeg vil ha dem! ØV
- Blir man nogensinde god til det?

Omvendt - hvis jeg gør, tror jeg at jeg skal ha et nyt job!

Heldigvis er der nogen, der har arrangeret strikkeaften i aften - det blir skønt!

søndag den 1. november 2009

Hej Igen

Tilbage til virkligheden. Ja der gik lige lidt tid, mellem de to sidste indslag. Og det har altså ikke været mangel på vilje der har gjort at jeg ikke har fået bloggen opdateret.
Men jeg har bare haft så travlt.
Det ny job, har krævet noget tid, så jeg har kunnet overtage leder posten ordentligt. Derudover har jeg jo også haft et almindeligt behov for at bruge lidt tid sammen med familien og min lille guldklump - Karl-Emil.
Han er jo gået hen og er blevet to år - snakker som et vandfald og er ualmindelig fræk - synes moren i hvertfald;-)
Strikken er det ikke blevet så meget til - eller dvs. jeg er begyndt på en frygtelig masse, uden rigtigt at få gjort noget ved det. Jeg tror simpelthen jeg har været for træt når jeg er kommet hjem om eftermiddagen.

Jeg var jo så "heldig" at når det nu skulle være, så sagde min leder op, lige inden studieturen til Island - Så den oplevelse fik jeg med i rygsækken.
Turen til Island var en fantastisk oplevelse - dels med faglige indslag, men også med oplevelser af naturen!
Og shopping kunne der heller ikke undgåes når man sådan bor midt i Reykjavik.
Lækkert uldgarn koster absolut ingen penge deroppe - 8 kr for et nøgle på 50 g. Jeg var målløs, og måtte både efterlade sko og bukser på hotellet for at kunne ha det hele med hjem!

Det var lige lidt nyt herfra!