tirsdag den 30. oktober 2012

Prinsen 5 år!!!

tirsdag den 23. oktober 2012

Tid til blogging

Er så bare ikke eksisterende.
Der blir strikket en del, men ikke blogget! Måske jeg bare skal nedlægge bloggen, der er vel ingen læsere tilbage?
Jeg fik dog alligevel lyst til at fremvise mit seneste strik!!
Dukke fra Arne og Carlos, tøjet er endnu på pindene:-)

søndag den 15. april 2012

Puha det er længe siden sidste indslag. Tiden flyver afsted og er fyldt op af arbejde, diplomuddannelse og familien. Så meget strik blir der ikke. Men lidt kommer der alligevel.
Her er en lille pigekjole fra Rasmilla!
Fantastisk sød, men egentlig ikke egnet til et barn det nærmest kun kan ligge. Alle de kulørte knuder kan ikke være rare at ligge på.

Kjolen er til min niece:-)

tirsdag den 14. februar 2012

Endelig afklaring

For en måned siden ca. fik jeg at vide at min arbejdsplads skulle igennem en større fusion.
For 3 uger siden fik jeg at vide at min chef havde chef stillingen - pyha.
for 2 uger siden fik jeg at vide hvordan den ny ledelsesstruktur skulle se ud - Her blev det klargjort at kun en pædagogisk leder ville overleve!

I dag fik jeg at vide at jeg var den ene!!!

Spørg om jeg er lettet... Det tror jeg nok, men foran venter et meget stort arbejde:-) Men jeg er glad og klar!

mandag den 2. januar 2012

Så blev Karl-Emils frøtrøje færdig. - Han har længe snakket om han godt kunne tænke sig at jeg ville strikke den til ham.
Det var tæt på at være blevet til en hadetrøje. - Den ene skulder ville ikke som jeg ville, først havde jeg strikket skuldrene sammen og opdagede så at den ene var for kort. - så trævlede jeg op, og strikkede, og så var den for lang .... alle gode gange tre. Og NU er trøjen færdig.
En succes, og både mor og barn er tilfreds med resultatet.
Trøjen er fra Lene Holme Samsøe's "Kæk og klassisk børnestrik". Og strikket i det anbefalede garn!

Det eneste jeg ikke har gjort i forhold til opskriften, er at strikke halsen 8 cm og bøje den om, så den blir dobbelt. - min er bare 4 cm.