Puha hvor synes jeg det kan være svært!
- Lige så meget som jeg elsker at være mor, ligeså meget hader jeg det af og til.
Er det forbudt?
Jeg elsker den lille fyr over alt på jorden. - men tiltider synes jeg godt nok at det trækker tænder ud.
Jeg har tit fået mærkelige blikke over at jeg havde min søn i sengen - og at jeg sang for ham til han sov. - misforstået kærlighed??? Jeg ved ikke hvad det er. - Jeg ved at det bider sig i halen når man stopper. Og jeg ved også hvad råd, jeg ville gi til de forældre jeg møder i dagligdagen. - Men de pædagogiske redskaber jeg har tilegnet mig gennem de sidste 13 år, kan altså ikke bruges derhjemme. - og så er gode råd godtnok dyre, når man endelig vælger at tage kampen op, for at få sønnen til at sove i sin egen seng, når han blir puttet - hvilket jeg i bund og grund og rent fornuftigt tænker at det er det bedste for alle parter.
Men når barnet skriger, kradser, slår, sparker, napper og bider i arrigskab over at moren bestemmer - gentager jeg godtnok mantraet "du må ikke slå børn" mange gange i mit hoved! PYHA. OG når så arrigskaben går over til hjerteskæren gråd "moar hvorfor vil du aldrig mere synge for mig?" Så er det næsten ikke til at magte.
Ja strik handler det ikke om - men indimellem er der andet der trykker.
Jeg er i det hele også i tvivl om der overhovedet er nogen der læser med mere. Men det er også mest for min egen skyld jeg skriver dette. - det fylder så meget lige nu!