Eller ihvertfald, få alle sider af sagerne med........
Jeg er før kommet ind på det med at de kloge forfattere som ved en hel masse, alligevel glemmer en hel masse i deres bøger.
Jeg er sikker på at alle ved, at blive mor er det største der kan ske. - Ellers kan man bare kigge i hvilken som helst bog om graviditet og barnets første bog, og hvad de ellers hedder. Men hvorfor er det at man vælger at undlade at skrive om hvor svært det er at amme, hvor svært det er at leve op til sine egne forventninger, at man ikke bare springer ud af barselssengen og er super mor med overskud.... Ja ja det har jeg selvfølgelig været i Karl-Emils første knap 8 måneder. Men så måtte jeg pludselig også sætte mig ned og fatte ikke en skid.
Jeg har længe været trist og ked af det uden egentlig at ville erkende det, for det er jo noget pjat, når man nu engang havde fået sådan en lækker unge. Men hvis følelserne ikke accepteres, så fylder de jo bare mere og mere, og tilsidst er der ikke plads til mere - og så vælter læsset.
Heldigvis er der folk som tænker på mig. Og 1 2 3 - stod en dejlig ven af familien (som er sundheds og sygeplejerske) uden for døren, og nu mente hun at vi skulle snakke.
Tænk at blive så lettet over at høre at jeg ikke er den eneste mor, der synes det at blive mor, ikke bare er en dans på roser..........
Ramsløg en masse
1 dag siden