lørdag den 19. juli 2008

Jeg er forelsket

i Amigurumi - Prøv selv at se her. Hvad den dame kan med en hæklenål - DET er fantastisk.

onsdag den 9. juli 2008

De store bjørne trak

Vi har været i zoologisk have idag - stort hit. Jeg troede egentlig, at han nok var lidt for lille endnu. Men nej, bestemt ikke. Vi kunne ikke nå at se alle dyrene - før de små øjne var mættede, så vi købte da bare et årskort.....
Jubiii nu er der skabt basis for at komme derind noget oftere..... Ålborg zoo, gør bare plads.

Jajajaja så har jeg jo lovet mig selv at gøre den stenhave færdig - men hvad sker der???? Pludselig sidder man med en rundpind i hænderne, hvor det retstrikkede på FLS er færdigt - og mønster delen er i fuld gang - hvem er den nisse der laver rod i mit system?????

mandag den 7. juli 2008

Så er der ferie

Efter en dejlig uge, har vi nu 3 ugers sommerferie:-)

Det har bare været så skønt at komme igang igen. Også lidt hårdt, men det var bestemt værd at tage med. Det er bare så lækkert et sted, jeg er landet - kollegaerne er fantastiske, børnene er søde, og jeg kan se et utal af muligheder i det hus. Ikke at jeg skal til at lave om, for det hele virker til at fungere upåklageligt - Det er intet mindre end fantastisk.
Det bedste var nu at hente Karl-Emil hos mine forældre i fredags, puha hvor har jeg egentlig savnet ham - selvfølgelig har det også været rart at ha lidt forældretid. Men alligevel.
Igår fik jeg endelig gjort mine embrossed leave - fra favorite socks bogen - færdige - de er rigtigt flotte, men lidt store, det hjælper nok med en vask, ellers er de bare perfekte som overtræksstrømper til vinter:-).
I foråret da vi var i sommerhus, fik jeg startet på stenhaven af Marianne Isager - nu må det være på tide at komme videre - for lækker er den jo.

mandag den 30. juni 2008

En dejlig periode er ovre

Min barsel er slut.
Jeg skal starte på arbejde imorgen. Jeg glæder mig meget, men det er godtnok også underligt.
Karl-Emil og jeg har været ved mine forældre i Skagen hele weekenden. Jeg kørte så hjem, alene, idag. Puha for første gang i 11 mdr. skal jeg sove sove sove, men undvære ham.....

Han skal starte i dagpleje, d. 18. juli, og da jeg kun skal arbejde 4 dage, inden 3 ugers sommerferie, har mine forældre den fornøjelse af ham de 4 dage. - Hårdt er det, men sikkert også godt.

lørdag den 21. juni 2008

Et par natstrømper


Er blevet til i lyserødt alpaca -det må være en gave til min gamle farmor, som altid klager over kolde tæer. - Opskriften er en Drops.

fredag den 20. juni 2008

Endelig fremme

Så nåede vi endelig frem til Oue - Endelig blev jeg igen Nordjyde - det er simpelthen så dejligt.
Igår var jeg oppe og besøge børnehaven, og jeg glæder mig bare så meget til at begynde:-) Karpen blev også endelig færdiggjort - fantastisk må jeg sige. Dog synes jeg ærmerne er lige store nok, men pyt det går nok.
Blusen kan bestemt anbefales, den er ski.. sjov at strikke. Jeg kunne godt finde på at lave en til, hvis det da ikke var for alle de andre ting - jeg også har planer om at lave.
Dog er størrelserne noget store synes jeg. Jeg mener jeg er ikke en af de mindste, men har strikket den mindste, og den er løs....... Perfekt til mig lige nu.... Men jeg skal da ikke tabe mange kilo før den ville være for stor. Jeg tror dog ikke den er svær at lave mindre.

fredag den 13. juni 2008

I morgen tidlig

er vi dem der er skredet:-)

Nej hvor jeg glæder mig.