onsdag den 4. november 2009

Så lykkedes det!

Min blogliste virker - jaae!

ER det ikke bare skønt når noget virker?
Jeg har idag været hos min chef - hvor jeg fik ros. Dels fordi hun synes jeg klarer lederjobbet godt, men også fordi jeg har afleveret en fin pædagogisk kontrakt.

Spørg mig om jeg stråler? DET TROR JEG NOK!

På hobby fronten, er der, udover engen, gang i lidt juleri - jeg er nemlig igang med små juletræer og engle efter kastanjestriks opskrift.
Billeder følger

tirsdag den 3. november 2009

opdateret

Det er hvad jeg har gjort med min blogsliste - men er der egentlig nogen der ved hvordan man laver sådan en liste ude i højre side, hvorpå den viser, hvornår bloggene sidst er opdateret?

Jeg har været på konference om noget pædagogik idag - det udløste lige et par timers strikken på min Eng af Annette Danielsen!

mandag den 2. november 2009

MORMOR

Så kommer man nok så træt hjem fra arbejde,
Men så ringer min dejlige 79 årige mormor - og minsandten om hun ikke lige skal komme forbi og ordne noget strygetøj??????

INTET MINDRE END FANTASTISK

TrætZZZZZ

Puha jeg synes indimellem det kan være hårdt at have en lederstilling. Jeg elsker ansvaret, og den pædagogiske udvikling, men jeg synes bare ikke det er særligt fedt at skal være den "lede" som irettesætter, og fortæller når tingene ikke er som jeg vil ha dem! ØV
- Blir man nogensinde god til det?

Omvendt - hvis jeg gør, tror jeg at jeg skal ha et nyt job!

Heldigvis er der nogen, der har arrangeret strikkeaften i aften - det blir skønt!

søndag den 1. november 2009

Hej Igen

Tilbage til virkligheden. Ja der gik lige lidt tid, mellem de to sidste indslag. Og det har altså ikke været mangel på vilje der har gjort at jeg ikke har fået bloggen opdateret.
Men jeg har bare haft så travlt.
Det ny job, har krævet noget tid, så jeg har kunnet overtage leder posten ordentligt. Derudover har jeg jo også haft et almindeligt behov for at bruge lidt tid sammen med familien og min lille guldklump - Karl-Emil.
Han er jo gået hen og er blevet to år - snakker som et vandfald og er ualmindelig fræk - synes moren i hvertfald;-)
Strikken er det ikke blevet så meget til - eller dvs. jeg er begyndt på en frygtelig masse, uden rigtigt at få gjort noget ved det. Jeg tror simpelthen jeg har været for træt når jeg er kommet hjem om eftermiddagen.

Jeg var jo så "heldig" at når det nu skulle være, så sagde min leder op, lige inden studieturen til Island - Så den oplevelse fik jeg med i rygsækken.
Turen til Island var en fantastisk oplevelse - dels med faglige indslag, men også med oplevelser af naturen!
Og shopping kunne der heller ikke undgåes når man sådan bor midt i Reykjavik.
Lækkert uldgarn koster absolut ingen penge deroppe - 8 kr for et nøgle på 50 g. Jeg var målløs, og måtte både efterlade sko og bukser på hotellet for at kunne ha det hele med hjem!

Det var lige lidt nyt herfra!

torsdag den 29. oktober 2009

Im still alive

Ja jeg er her skam stadig. Jeg har haft så frygtelig travlt på job, og når jeg er kommet hjem, er alt tiden gået på den lille Knejt - som jo er gået hen og er blevet 2 år.
Det er ikke meget jeg har fået strikket. - Men jeg er endelig blevet færdig med min hvirvelstrøm fra Annette Danielsens "Strik naturligvis"! Uden indhold, og i kunstigt lys - den er til min mor - som har været syg, og derfor ville jeg lave noget personligt til hende.
opstrikket i Holstgarn.

Jeg vil tilbage til den bette - inden han skal puttes!
Håber snart at være tilbage!

søndag den 16. august 2009

Ny status

Tiden flyver bare afsted her i det lille hus, i Solbjerg.
Jeg er lige blevet konstitueret leder i min børnehave, da min leder har sagt op. Starter stille og roligt op med overtagelse, og når det så hedder 1. sept. så er det mig for alvor.

Med det bringer sikkert mange spændende timer - ikke mindst venter en studietur til Island. Jeg rejser tirsdag aften. 1 2 3 ... så er man igang.
- Det bliver spændende, jeg er begyndt at glæde mig.