lørdag den 26. juli 2008

Jeg har så meget at fortælle

Der er sket så meget - Og jeg ved hverken hvor jeg skal begynde eller slutte. Jeg ved egentlig heller ikke rigtigt om jeg gider fortælle så meget - Jeg er ihvertfald for doven til at tænke på billeder lige nu!

I Mandags havde jeg den dejligste aften, i selskab med en flok strikkende kvinder. - Jeg har længe fantaseret om strik-in og drømt om at holde. Nu var vi kommet på plads, så måtte det da være på tide. Og det var bestemt en succes som kunne gentage sig. Ikke nok med at det var skønt at møde 7 dejlige ligesindede. Jeg blev også forkælet, med blomster og lækkert garn, lommetørklædeholder og slik til den lille - mums. Sidst men ikke mindst lærte jeg at strikke strømper på rundpind - Lisette, til festivalen, må du så lige vise mig hvordan man laver to af gangen:-)
Tak piger for en dejlig aften - håber det snart kan gentages.

Min FLS er blevet færdig. Jeg har strikket den i noget efterårsfarvet kauni. Den er godtnok lækker - farven er jeg lidt usikker på. Men pyt - hvo intet vover, intet vinder:-). Svigermor er blevet noget vild, så der skal nok laves en til. Men også en mere i sort/grå nuancer er der købt hjem til.

I dag var vi på kræmmermarked - der fik jeg lige købt et krydsnøgle- apparat til 75 kr. Jeg har længe ønsket mig det. Men synes det var en luksus vare der kunne undværes - men helt ærligt - 75kr, så er man nærmest dum hvis man lader være hihi.

Lige nu er der en dødningehoved trøje, til Karl-Emil, på pindene. Den går dejligt hurtigt, - og så glemmer jeg nemt at tænke på min stenhave hmmmmm.

Nå ud i det gode vejr. Så skal jeg se om jeg orker at finde kameraet frem imorgen :-)
God weekend

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Kræmmermarkeder er tydeligvis stedet hvor man skal finde krydsnøgleapparater til rimelige penge. Det er ikke lykkedes mig endnu, men det kommer nok. Tillykke med dit apparat i hvertfald. Jeg er sikker på du får glæde af det.
Stine

Lisette sagde ...

Hej Louise
Det er ikke kun dit liv der løber hurtigt ;-))
Tak for den strikkeaften - det var rigtig hyggeligt hos dig, og sammen med de andre også - håber snart vi kan lave en aften igen :-D
Du kan tro at jeg vil lære dig det til festivallen, bare husk en rundpind på 100 cm alternativ 2 pinde a 60 eller 80 cm.
Vi ses :-D