lørdag den 7. november 2009

Strikkerier

For at jeg ikke bare skriver for at skrive - kan det da være at jeg skulle vise frem, hvad jeg har gang i lige nu! En Blomstereng af Ruth Sørensen - jeg købte både kauni garn og opskrift på strikkefestivalen i Svenborg! - Det er et af de projekter der ikke haster - men indimellem tager jeg en pind, fordi det er hyggeligt, og fordi jeg tror det bliver til et mega flot slumretæppe.
Så er der engen af Annette Danielsen. - Den strikker jeg meget på. Jeg glæder mig til at kunne trække i den dejlige lange cardigan. Farven kommer desværre ikke til sin ret her på billedet. Den er lidt mere lyng og varm. Jeg strikker den i Isager garn, Tvinni og alpaca - den blir et hit. Dejlig varm og blød. Garnet købte jeg på Island! Dog var det ikke særligt billigt, men normal pris.

Indimellem det hele blir der naturligvis også produceret lidt julepynt. Juletræet er færdigt. Englen mangler vinger og en tur i vaskemaskinen.

Sidst men ikke mindst hækler jeg på et stk. Babettes blanket - det skal være stort nok til at kunne bruges til sengetæppe. Jeg er næsten færdig med nr. 2 ud af 6 hele tæpper som skal sys sammen til sidst!
God weekend til alle



4 kommentarer:

Bjørg sagde ...

Hvor er det bare et smukt tæppe - jeg tror, at du skal lære mig at hækle!!

Louise sagde ...

Det vil jeg gerne Bjørg - Det er rigtigt nemt. Jeg er også ved at lære én af mine veninder det!
Og Tak - det skal nok blive godt når det engang er færdigt. Jeg kan blive ved med at kigge på de farver!

Gitte sagde ...

Sikke nogle dejlige ting du strikker.

Jeg er vildt imponeret over sengetæppet. Sikken et projekt! Og det ser rigtig, rigtig smukt og skønt ud. Man bliver glad af at se på farverne.

Louise sagde ...

Tak Gitte - Ja det er også sjovt at lave. Det kommer til at tage tid, for jeg orker ikke at arbejde på det hele tiden. Men godt blir det!