Brrrrrrr

Hvor er der koldt. Vores hus er simpelthen så utæt, at man ligeså godt kunne sætte sig ud i skuret.

Radiatorene kører på højtryk, og familien er pakket ind i varme tykke trøjer.

Det er godt der er masser af mad i fryseren, for jeg har ikke lyst til at bevæge mig uden for en dør. Medmindre det begynder at sne ( siger Lars) For så skal Karl-Emil ud og ha sne på sine små tykke kinder:-)

Stakkels Karl-Emil får nærmest ikke lov at ligge og trille på gulvet fordi det trækker ind ad alle åbninger.... SUK.... Hvor jeg glæder mig til vi får et hus der er vores.

På en måde glæder jeg mig til at min barsel er ovre - for så kan jeg søge arbejde længere nordpå (Hobro- egnen) Hvor vi virkelig gerne vil op, især herefter Karl-Emil er kommet til verden.

Familien er alt for langt væk - Min i Skagen og Lars på Djursland.

Men samtidig kan jeg slet ikke holde ud at tænke på, at skulle tilbage til arbejdsmarkedet - Det er så fantastisk at gå hjemme sammen med sin lille søn - Men men men det giver jo ikke penge på bordet:-)